Hvad er det rigtige kattefoder til din kat?
Katte er kendte for deres selvstændighed og for at have deres egen mening. De ved, hvad de vil og hvad de ikke vil. Som katteejer ender man derfor nogle gange i situationer, hvor ens egen vilje og kattens går i to forskellige retninger. Hvad katten skal spise, skal dog helst ikke blive til én af de situationer.
Markedet for kattefoder er stort og der findes utrolig mange varianter, som minder om hinanden. Det kræver derfor noget research, at finde det rigtige foder til sin kat.
Foder skal tilpasses kattens alder og race
Katte i forskellige aldre og af forskellige racer skal have forskellige slags foder. Når man skal vælge foder til sin kat, er det derfor et sted at starte. Hjemmesider som Jekas Hund og Kat har mange forskellige varianter af foder, som man med fordel kan kigge på, for at skabe sig et overblik over de forskellige slags kattefoder.
Killinger skal generelt have killingefoder. Helt små killinger har endnu ikke stærke nok tænder til at kunne spise normalt tørfoder. De skal derfor have tørfoder i små og tynde stykker, eller blød kattemad, der er forbeholdt killinger. Er killingen lidt ældre, skal den have normalt killingefoder. Det er vigtigt at killinger får foder specifikt til dem, da killingefoder indeholder masser af protein, calcium, magnesium, zink og jern.
Når katten er omkring 12 måneder gammel, skal den begynde at spise voksenfoder. Det kan dog varierer fra race til race, hvornår katten skal overgå til voksenfoder. Større katteracer så som Maine Coon vokser i længere tid, hvorfor de også skal have killingefoder indtil de er mellem 18 og 23 måneder.
Er katten gammel, har den højest sandsynligt nogle helbredsproblemer som skal imødekommes gennem kosten. Nogle gamle katte får også sværere ved at tygge tørfoder, hvorfor man med fordel kan give dem blød kattemad i stedet. Det kan være en god idé at konsultere en dyrelæge, så man kan skræddersy kattens kost bedst muligt.
Varier kosten
Det er muligt, at din kat simpelthen kører træt i tørfoder, hvis det er det eneste, den får at spise. Man kan derfor med fordel varierer kattens kost. Det kan man for eksempel gøre ved at give katten blød kattemad om morgenen. I det lange løb er det også bedst for katten, at få en varieret kost.
Hvis man vælger at supplere med blød kattemad, skal man blot være opmærksom på, at katten hverken ender med at få for lidt eller for meget mad. Hvis man blot følger vejledningen på foderindpakningen burde dette dog ikke være et problem.
Katte er kødædere, så man kan også vælge at giver dem kød. De fleste katte vil elske dette. Hvorvidt det skal være råt eller tilberedt, afhænger af den pågældende kat. Nogle katte kan sagtens tåle råt kød, men andre helst skal have det tilberedt.
Køb noget mad, som din kat kan lide
Som katteejer kan man have nok så mange idéer om, hvad for noget mad ens kat skal spise. Hvis katten igen og igen ingen interesser udviser for det nye kattefoder man kommer hjem med, skal man måske til at ændre strategi.
Hvis man ved, at ens kat elsker kylling, vil man nok have succes med at købe foder med smag af kylling. Er katten generelt ikke til tørfoder, kan det være svært at vænne den til det. Giv den i stedet blød kattemad, måske blandet med en lille smule tørfoder.