Mange forældre kender presset. Barnet skal helst bevæge sig, men kalenderen er fuld, og en fast klub koster både penge og tid til at hente og bringe. Heldigvis er det langt fra alt, der skal foregå i en hal eller på et hold.

En stor del af den bevægelse, børn har brug for, kan sagtens ske derhjemme, i haven eller på vejen udenfor. Det kræver hverken meget plads eller dyrt udstyr. Det kræver mest af alt, at bevægelsen bliver en naturlig del af dagen frem for endnu en aftale, der skal overholdes.

Hvorfor bevægelse i hverdagen betyder mere end en enkelt træning

En enkelt træning om ugen fylder ikke ret meget i det store billede. Det, der virkelig rykker, er de mange små stunder, hvor barnet er i gang uden at tænke over det.

Det kan være vejen til skole, en tur rundt om huset efter aftensmaden eller ti minutter med et redskab på gulvet. Summen af de små ting er ofte større end den ene time, hvor barnet er på et hold. Og det bedste er, at de små stunder ikke føles som en pligt.

Leg der ikke ligner træning

Børn bevæger sig mest, når de leger, og mindst når de får besked på at træne. Derfor virker det bedre at pakke bevægelsen ind i noget, der ligner leg.

Gemmeleg, fangeleg og små forhindringsbaner af sofapuder får pulsen op, uden at nogen taler om motion. Konkurrencer mod uret virker også godt, for eksempel hvor mange gange man kan hoppe frem og tilbage over en linje på et minut. Når legen selv driver det, holder børnene ofte ved langt længere, end de ville på kommando.

Redskaber der får gang i legen

Nogle gange skal der bare et enkelt redskab til, før legen går i gang af sig selv. Det behøver ikke være avanceret, og ofte er de simple ting dem, der bliver brugt igen og igen.

Her er nogle enkle redskaber og lege, der får børn til at bevæge sig hjemme uden meget plads eller udstyr:

• Et sjippetov, som kan bruges alene, to og to eller til at tælle spring.
• En hulahopring, der både kan svinges om livet og bruges som mål at hoppe ind i.
• Et par kridtstykker til at tegne en hinkerude på fliserne udenfor.
• En blød bold til at kaste, gribe og trille rundt om forhindringer.
• Et par kegler eller flasker, der markerer en bane at løbe slalom mellem.

Vil man have en ring, der passer til et barn og ikke er for tung at svinge, findes der en hulahopring til børn i mindre størrelser, så den er lettere at få styr på fra begyndelsen. En ring i den rigtige størrelse gør det nemmere at holde gejsten, fordi barnet oplever, at det faktisk lykkes.

Det gode ved den slags redskaber er, at de kan ligge fremme og bruges spontant. Når tingene er inden for rækkevidde, bliver de brugt, og så opstår bevægelsen af sig selv.

Sådan gør du det til en fast vane uden kamp

Vaner opstår, når noget bliver forudsigeligt og let. Hvis bevægelsen altid ligger på samme tidspunkt, for eksempel lige efter aftensmaden, behøver ingen tage stilling til den hver gang.

Det hjælper også at gøre det sammen. Et barn, der ser en voksen sjippe eller hoppe hinkerude med, har langt lettere ved at gå i gang selv. Man behøver ikke gøre det længe, og det behøver ikke se pænt ud.

Undgå at gøre det til en præstation. I det øjeblik bevægelsen bliver noget, barnet skal lykkes med, forsvinder lysten ofte. Ros indsatsen og fjolleriet frem for resultatet, og hold det kort nok til, at der stadig er lyst tilbage næste gang.

Hvis barnet en dag viser lyst til noget mere organiseret, kan en forening være et naturligt næste skridt. Flere steder findes hold, der er delt efter niveau, så barnet møder andre, der er lige der, hvor det selv er. Det er ofte en god idé at tage fat i foreningen og høre, hvordan de griber det an med nye børn.

Sådan kommer du videre

Start i det små med det, I allerede har derhjemme, og læg mærke til, hvad der fænger hos netop jeres barn. Nogle elsker at sjippe, andre vil hellere bygge baner eller spille bold. Når bevægelsen får lov at ligne leg, passer den ind i hverdagen af sig selv, og så behøver den hverken koste meget eller fylde kalenderen.