Ergonomiske kontorstole er en investering i dit helbred

Du har sikkert hørt det før, og du har måske også allerede investeret i ergonomiske møbler. Hvis ikke, så er det her et tegn til at seriøst overveje det. Og hvorfor ikke starte et sted, hvor mange af os bruger rigtig meget tid, i særdeleshed under den seneste periode, nemlig hjemmekontoret. Her er rigtig mange af os stillesiddende i længere perioder ad gangen, hvilket kan være skadeligt for kroppen, især ryg, skuldrene og nakken er udsatte områder. Men med en ergonomisk kontorstol, kan du gøre meget for din krop og dit velvære fremadrettet.

Ergonomiske kontorstole fås i mange former, farver og prisklasser. Og for at kunne svare på hvilken der er den optimale for dig, skal du gøre dig selv nogle overvejelser. Først og fremmest er det vigtigt at spørge sig selv om hvor længe du sidder stille ad gangen. Hvis du sidder en hel arbejdsdag, altså plus otte timer, så ville det uden tvivl være nødvendigt for at investere i en ergonomisk kontorstol. Selv hvis du sidder i plus to timer, ville det sagtens kunne betale sig i det lange løb. En anden vigtig faktor at overveje når du skal købe en kontorstol, er om du allerede nu har smerter eller ubehag efter en arbejdsdag. Hvis du kan svare ja, så er det vigtigt at være opmærksom på hvilke funktioner kontorstolen har.

 

Hvis du har ondt i skuldrene, så vil det typisk skyldes at dine arme ikke hviler nok i løbet af dagen. Det kan fx løses med armlæn, således at dine arme hviler på dem mens du arbejder. Har du ondt i nakken? Så kan en nakkestøtte være svaret på dine problemer. Mange har en tendens til at læne sig forover mens de arbejder, hvilket anstrenger nakken i længere perioder. Med en nakkestøtte kan du læne hovedet tilbage, og slappe af i dine muskler. Et andet klassisk problem er rygsmerter, mange har ondt i ryggen efter en lang arbejdsdag, særligt lænden er et udsat område for mange. Dette skyldes igen, at mange af os har en tendens til at læne os forover, hvilket betyder at lænden bærer vægten i al for lang tid. Til at løse det problem ville en ergonomisk kontorstol med lændestøtte kunne hjælpe mange, den kan aflaste din lænd, og skåne dig for smerter i ryggen.

 

Som du kan læse herover, skyldes problemerne typisk at mange af os sidder foroverbøjet. Men den rette ergonomiske kontorstol, kan du indstille den således at du nærmest kun kan sidde med strakt ryg, hvilket er det optimale for at undgå smerter og skader. Sådan en kontorstol har typisk funktioner som sædedybdejustering, synkronvip og højdejustering, sådan at din kontorstol er indstillet præcis så den passer til din krop. Og sådan en kontorstol behøver ikke koste alverden, men overvej grundigt hvilke behov du og din krop har brug for.