Det skal du vide, inden du køber din næste seng
Sponsoreret indhold
Er du på udkig efter en ny seng til soveværelset? I så fald er der helt sikkert en masse spørgsmål, der fylder i dit hoved. Det er nemlig ikke helt så ligetil at skulle vælge seng, da der er mange valgmuligheder og ting, du skal tage stilling til. Heldigvis er der hjælp at hente. Her i artiklen vil du blive præsenteret for alt det, du skal vide, inden du køber din næste seng. På den måde er der større chance for, at du ender med lige præcis den seng, du drømmer om.
Der findes fire forskellige sengetyper på markedet
Når du skal investere i en ny seng, skal du først og fremmest overveje, hvilken type seng du foretrækker. Der er fire sengetyper på markedet. Disse er boksmadras, continental-seng, sengeramme og elevationsseng. En boksmadras er den mest simple type seng, du kan finde på markedet, mens en continental-seng giver dig flere muligheder. Det betyder, at du kan tilpasse den efter dine personlige behov. Sengerammen er den mere klassiske seng, og endelig er elevationssengen et oplagt valg for dig, der vil have en seng, du kan justere.
Foretrækker du en hård eller blød seng?
Når du har fundet ud af, hvilken type seng du foretrækker, skal du efterfølgende tage stilling til, om du foretrækker en hård eller blød seng. Dette afhænger af din vægt. Jo højere kropsvægt, jo hårdere skal sengen være. Det er en helt klassisk fejl, at man kommer til at vælge en seng, der er alt for blød, da det føles mest behageligt. Men du skal huske på, at en seng, der er alt for blød, formentlig ikke giver dig den rette støtte i din lænd, skuldre og ryg, når du sover om natten. Så selvom den føles skøn og blød at ligge i, er det ikke sikkert, at det er det rette valg for dig på længere sigt.
Undgå at vælge en seng, der er for lille
Det er tilmed vigtigt, at du ikke ender med at købe en seng, der er for lille til dig. Der skal nemlig være godt med plads i en seng, da det gør, at du simpelthen sover bedre om natten. Som minimum skal du gå efter en seng, der er 90 centimeter bred, og hvor der er cirka 40 centimeter luft i begge ender, så du har mulighed for at ligge udstrakt om natten. Det er således endnu et aspekt, du skal være opmærksom på ved valg af en ny seng.
Lamellerne i sengen har afgørende betydning
Endelig er det vigtigt, at du er opmærksom på lamellerne i sengen. Der er nemlig stor forskel på disse fra seng til seng, og her er det afgørende, at lamellerne er særligt tykke på de steder, hvor dine hofter og skuldre hviler. Herudover skal du altid vælge en seng med lameller, som er ekstra polstrede, og som desuden har en god eftergivenhed. På den måde kan du nemlig vide dig sikker på, at du har fat i en seng af høj kvalitet.