Kender du historien bag romertal? Læs den her

Romertallene dominerede faktisk i hele Europa for næsten 2000 år siden – ikke kun i rom. De er dog lidt svære at håndtere, hvilket du også vil opdage senere, når du får forklaringen på, hvordan de fungerer. Det er også derfor, at vi har opfundet det nye talsystem, der er en del nemmere at have med at gøre.

Dog er romertal skridtet hen imod et talsystem, der skulle gøre det nemmere for os alle at tælle tal, og dermed har det altså haft enormt stor betydning for vores verden i dag – og det bliver stadig brugt.

På både monumenter og grundsten og i regent numre vil du se, at vi benytter os af romertallene til at angive årstal for eksempel, og det bliver også brugt i enkelte bøger for at give et lidt pænere udseende.

Sådan virker de

Romertal består af bogstaverne, som vi kender fra alfabetet i dag – men kun nogle af dem. Det drejer sig om I, V, X, L, C, D og M. Hver af bogstaverne har deres helt egen værdi.

I = 1, V = 5, X = 10, L = 50, C = 100 (Centum), D = 500, M = 1000 (Mille).

Hvis du vil ramme et tal, der ligger ind imellem de ovenstående værdier, så skal du bruge matematik. Hvis du skriver et mindre tal før et større tal, så skal tallet trækkes fra. Det vil sige, at IV for eksempel er lig 4, hvor du skriver I (1) foran V (5). Omvendt, hvis det mindre tal skrives bagefter det større tal, så lægges det til. Det vil hermed sige, at VI for eksempel er lig 6, fordi du skriver V (5) foran I (1). Har du for eksempel brug for at ramme 7, så skriver du blot 2 x I efter V, fordi så lægges begge til. Det vil sige, at 7 = VII. Og på den måde vil du kunne få romertallene til at fungere uanset om du bruger I, X, C eller M, og så gælder det om at bruge så få tal som muligt til at ramme det tal, som du sigter efter.