Vi lever med kræft

Kontakt os

Mænd og kvinder med forskellige kræftdiagnoser fortæller sammen med pårørende i ny bog om at vende tilbage til livet med nyt fokus på det liv, der er lige nu. Psykologer, læger, diætist, socialrådgiver m.fl. giver i bogen gode råd om livet med kræft, om mødet med hospitalet, om frygten for næste kontrol og den evige angst for tilbagefald – men også om at være mild og overbærende over for sig selv.

”Jeg har skrevet en bog, hvor seje kræftramte og pårørende fortæller om deres personlige vej tilbage til livet – efter en kræftdiagnose har rykket deres hverdag op med rode. De fortæller om deres valg undervejs og om det nu, som de har lært at prioritere.

Deres fortællinger giver ro, skaber håb og tro på fremtiden, fortæller journalist Jette Friis O’Bróin, der netop har udgivet ”VI LEVER MED KRÆFT”.

Langt over en kvart million mennesker lever med kræft i Danmark, og mange nye tusinde får hvert år en kræftdiagnose. Heldigvis er styrket forskning, bedre diagnosticering og målrettet behandling medvirkende til, at kræftramte lever i årevis og har det godt.

VI LEVER MED KRÆFT er ikke en bog om kemo, stråler, alternative og konventionelle behandlinger eller kritik af det danske sundhedsvæsen.

Det er en overskuelig og positiv bog med personlige fortællinger om at finde tilbage til livet – og skabe en god hverdag med kræft som et nyt livsvilkår.

Kræftramte med vidt forskellige diagnoser fortæller om deres personlige valg og fravalg undervejs. Pårørende beskriver, hvordan de har oplevet at stå lige ved siden af – også når det var svært.

Psykologer, kræftrådgivere, læger, diætist, socialrådgiver m.fl. giver, mellem de mange personlige fortællinger, gode råd til mødet med hospitalet og til at leve med den frygt som for altid er introduceret i de fleste kræftramtes liv.

Bogen VI LEVER MED KRÆFT koster 249 kr. og kan købes på vi-lever-med-kræft.dk, på saxo.dk eller hos boghandleren.

Yderligere oplysninger www.jfo.dk, telefon 2122 2060 eller jette@jettefriis.dk
Vedlagte foto kan anvendes til omtale af bogen – uden vederlag.

Kontakt os
DEL