Velkomstmøde for nye borgere

Kontakt os

Søndag den 8. oktober fra kl. 11-13 inviterer Helsingør Kommune til velkomstmøde for nye borgere på Kulturværftet. Læs mere og tilmeld dig her.

NB: Tilmeldingsblanket under artiklen. Tilmelding senest den 2. oktober.

Ca. 1400 nye borgere er flyttet til Helsingør Kommune inden for det sidste halve år. For at byde dem rigtig velkommen inviterer kommunen til velkomstmøde.

Det finder sted søndag den 8. oktober 2017 kl. 11-13 på Kulturværftet, Allegade 1 i Helsingør.

Mødet starter på Kulturværftets Lille Scene med udsigt over Kronborg, Museet for Søfart og Øresund. Elever fra Helsingørs musikskole står for dagens musikalske indslag, og bagefter fortæller borgmester Benedikte Kiær lidt om vores fælles kommune.

Efterfølgende er der sandwich, mens en håndfuld borgere og frivillige ildsjæle står klar til at svare på spørgsmål om fritidsaktiviteter og forenings- og kulturlivet i Helsingør. Kommunens medarbejdere kan fortælle lidt om de forskellige tilbud, der findes i Helsingør Kommune.

Derefter kan man vælge mellem fire forskellige ture:

1. Rundvisning på Kulturværftet – Kom med bag facaden og se de skjulte hjørner af det imponerende gamle værft – og oplev Helsingør fra en af byens bedste udkigsposter.

2. Historien bag Kulturhavn Kronborg – Bliv klogere på Helsingørs maritime historie, fra sundtold til kulturby. Turen går også forbi byens nye madmarked i Værftshallerne (max 30 pers.)

3. M/S Museet for Søfart – Stik til søs med Kaptajn STORM og papegøjen Diego – en tur velegnet for børnefamilier.

4. Byvandring i det gamle Helsingør – Et besøg rundt i Helsingørs historiske bymidte, hvor fine velbevarede huse og skønne baggårde ligger side om side.

TILMELD DIG HER

Kontakt os
DEL