Uddrag af døgnrapport 2.-5. februar 2018.

Kontakt os

Brand i biler, Helsingør.

Fredag kl. 2040 anmeldtes brand i en personbil på p-plads på Sdr. Strandvej, hvor ilden havde spredt sig til to andre biler.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket. Brandårsagen undersøges.

Brand i villa, Græsted

Søndag kl. 0942 anmeldtes kraftig røgudvikling fra villa på Tinghusevej.

Brandvæsen og patruljer til stedet, hvor ilden blev slukket og hvor det lykkedes at få en livløs handicappet mand ud. Han blev konstateret for død.

Den døde er en 72 årig mandlig beboer fra stedet. Pårørende underrettet.

Narkobilist, Hillerød.

Søndag kl. 2130 standsede en patrulje på Hostrupsvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 23 årig mand fra byen, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Han blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret.

Kontakt os
DEL