Spørg arkivaren mandag den 26. februar 2018 kl. 16-18 på Biblioteket Kulturværftet

Har du et spørgsmål om din slægt eller din ejendoms historie? Eller har du et foto eller tegning fra Helsingør og Omegn, som du gerne vil have hjælp til at tids- og stedfæste?

Kontakt os

Arkivar og museumsinspektør Lars Bjørn Madsen sidder klar på Biblioteket Kulturværftets 3. etage den sidste mandag i måneden kl. 16 – 18 og besvarer spørgsmål fra borgerne om alt inden for den lokale kulturhistories spændende område. Næste gang er mandag den 26. februar 2018 kl. 16 – 18.

Det er ottende sæson for dette samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer og Biblioteket Kulturværftet, og de foregående år har mange benyttet sig af muligheden. Folk har søgt oplysninger om deres slægt eller deres ejendoms historie. Der er blevet spurgt om gravmonumenterne på kirkegården, om milepæle og om Hornbækbanens historie. Mange vil gerne have genopfrisket noget, de husker fra barndommen. Andre er kommet med egne ting, f.eks. gamle fotos eller tegninger, som arkivaren oftest har været i stand til at tids- og stedfæste.

Naturligvis har arkivaren ikke altid svar på rede hånd. Men så er der ofte hjælp at hente i museets lokalhistoriske arkiv, som arkivaren kan hjælpe med at finde materiale i. Vi giver desuden et overblik over bibliotekets mange lokalhistoriske bøger.

Kontakt os
DEL