Skolerne i Helsingør Kommune er blevet bedre til at løfte eleverne

Det faglige niveau blandt eleverne i 9. klasserne i Helsingør Kommune er i fremgang. Det viser en ny opgørelse, som Tænketanken Cepos har lavet.

Kontakt os

Baggrunden for opgørelsen er tal fra Undervisningsministeriet.

Konkret har tænketanken undersøgt den såkaldte undervisningseffekt, der er et udtryk for, hvordan eleverne klarer sig i forhold til, hvordan de ’burde’ klare sig på baggrund af deres sociale og økonomiske baggrund (socioøkonomisk baggrund). Her har eleverne i Helsingør Kommune forbedret sig de seneste tre år, og alene fra 2016-2017 er der sket en forbedring på 0,15 i karakterniveau.

De skoler, der har oplevet den største fremgang er Espergærde Skole og Hellebæk Skolen, mens Helsingør Skole, Hornbæk Skole og Skolerne i Snekkersten er gået en anelse tilbage.

Ikke mindst Espergærdeskolen har taget et stort spring fra i 2016 at ligge 0,5 under det forventede karakterniveau lå alle tre afdelinger af skolen i 2017 over eller på det forventede niveau (Grydemoseskolen 0,6 over forventet, Mørdrupskolen 0,2 over forventet og Tibberup lå på forventet niveau).

Den positive udvikling glæder formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Gitte Kondrup (S):

Det er helt afgørende, at folkeskolerne i Helsingør Kommune formår at uddanne elever, der uanset deres sociale baggrund, har en stærk faglig ballast at bygge videre på. Derfor er det glædeligt, at skolerne i Helsingør Kommune under et har formået at løfte det faglige niveau de senere år. Det har været en tid præget af folkeskolereform og usikkerhed om skolernes økonomi, og derfor er der særlig grund til at kippe med flaget for det flotte indsat,s som medarbejdere og ledelse har ydet for at højne det faglige niveau, siger Gitte Kondrup.

Kontakt os
DEL