Politiets kampagne mod uopmærksomhed – 5494 trafikforseelser

I perioden mandag d. 5. februar til og med søndag d. 11. februar 2018 gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Kontakt os

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende.

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.

Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):

Politikreds 2017 2016 2015 2014
Nordjylland 1.576 3.099 4.729 4.942
Østjylland 1.252 3.404 3.746 3.426
Midt- og Vestjylland 1.952 2.551 3.077 2.702
Sydøstjylland 1.788 4.295 4.409 4.205
Syd- og Sønderjylland 1.799 1.916 3.397 3.227
Fyn 1.675 3.087 3.558 3.947
Sydsjælland og Lolland-Falster 992 1.661 2.314 3.114
Midt- og Vestsjælland 1.409 2.488 3.187 3.534
Nordsjælland 1.037 1.560 2.240 2.694
Københavns Vestegn 1.457 2.669 3.707 3.618
København 4.942 5.008 6.452 8.115
Bornholm 82 166 131 137
Total 19.961 31.675 40.947 43.661

(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).


Kontrollerne i uge 6 2018:

Ved kontrollerne blev der i perioden standset 8023 køretøjer, og der blev konstateret over 5494 forseelser, heraf

  • Benyttet håndholdt mobiltelefon: 738
  • Manglende brug af sikkerhedssele: 386
  • Kørsel frem for rødt/gult lys: 87

Endvidere blev 116 af de standsede bilister sigtet for spirituskørsel i den landsdækkende kontrol.

I forhold til kontrollerne samme tid i 2017 er antallet af sigtelser for at benytte håndholdt mobiltelefon steget fra 469 til 738, hvilket udgør en stigning på knap 58%

Antallet af bilister, som er blevet sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele under kørslen,er ligeledes steget i forhold til kontrollerne i 2017, ligesom der også ses en stigning i antallet af sigtelser for kørsel frem mod rødt lys samt spirituskørsel.

Totalt i perioden har politiet sigtet mere end det dobbelteantal bilister for overtrædelse af færdselsloven i forhold til de tilsvarende kontroller i 2017, men der er også samlet set blevet standset 75% flere køretøjer i perioden.

Kontakt os
DEL