Nordsjællands Politi styrker midlertidigt indsatsen til vands

Kontakt os

Fra ultimo uge 29 til og med uge 34 styrker Nordsjællands Politi sin maritime indsats. Politikredsen råder i denne periode over en båd på tyve fod, som skal bruges til almindelig patruljering og udrykningssejlads langs Nordsjællands politikreds’ kyster på Øresund, Kattegat, Isefjorden og Roskilde Fjord.

Magnus Andresen, chefpolitiinspektør ved Nordsjællands Politi, fortæller:

I sommerperioden bruges Nordsjællands havne og kystområder dagligt af mange mennesker til fritidssejlads. Langt de fleste sejler efter reglerne, men desværre ser vi også personer – ofte på vandscootere eller andre hurtigtsejlende både – der sejler for hurtigt og for tæt på badende gæster. Det skaber stor utryghed, og sammenholdt med den tragiske begivenhed i København, hvor to personer i maj måned mistede livet i kollisionen med en vandscooter, har vi derfor besluttet at styrke vores indsats til vands, så vi hurtigt kan sætte ind overfor blandt andet denne vanvidssejlads.

Fakta

Den pågældende båd går under betegnelsen: ”Rigid-Hulled Inflatable Boat” (Stivskroget oppustelig båd). Den er 6,10 m lang og har en motor på 130 HK, hvilket giver en max. hastighed på ca. 40 Knob (ca. 70 km/t). Båden er godkendt til at transportere op til 10 personer.

Kontakt os
DEL