Mozart-opera på Tegners Museum

Søndag den 12. august kl. 19.30 er der en sommerkoncert med et dejligt og festligt operaprogram med toner udelukkende af Mozart på Tegners Museum.

Kontakt os

Mozart er en af de mest kendte klassiske komponister med en beroligende og underskøn klangverden af toner, som alle holder af. Programmet bliver med kendte, smukke og syngende arier med melodier fra flere af Mozarts elskede operaer, bl.a. Figaros bryllup, Tryllefløjten, Bortførelsen fra Seraillet m.v. Derudover er der to af hans kendte sonater for fløjte og klaver foruden Andante i C-dur og Rondo i D-dur for fløjte og klaver, samt Rondo i D-dur for klaver.

 

Programmet krydres med fortællinger om Mozart og musikken af de medvirkende professionelle kunstnere fra DR Anna Carina Sundstedt, sopran, Mogens Friis, fløjte og Morten Mogensen, klaver.

 

Koncerten varer ca. 2 timer, og i pausen kan der købes en forfriskning i cafeen.

 

Billetter kan fås på www.flutist.dk eller tlf. 4593 0778 alle ugens dage kl. 8 til 22.

Kontakt os
DEL