”Mit halve liv” på biblioteket

Fredag den 26. januar kl. 17 – 18 gæster Anita Furu Biblioteket Kulturværftets Fredagscafé med sin debutroman ”Mit halve liv” – en stærk, gribende og aktuel roman om en jødisk flygtningepiges skæbne.

Kontakt os

I 1906 bliver Ruth, der stammer fra en jødisk-ortodoks familie i Rusland, forældreløs. Hun bliver adopteret af en jødisk kvinde i København, og sammen med sin nye familie bor Ruth i en periode i Spanien. Omkring 1950 vender Ruth tilbage i København og skal endnu engang begynde på en frisk.

Titlen ”Mit halve liv” refererer til Ruths tab af familie og fortid. Hele livet igennem længes hun efter sine brødre og sin søster, som også blev bortadopteret. Hun har en fornemmelse af, at hendes mama i København har forhindret hende i gensynet med den ældste bror, som lovede at tage hende med til Amerika. Det er en smerte, som der aldrig bliver plads til at dele. Hverken med mama eller hendes barnepige eller veninderne – og da slet ikke med manden.

Anita Furu er uddannet økonom med efteruddannelse i kommunikation og journalistik. Hun er ansat i Statsministeriet, hvor hun bl.a. arbejder som taleskriver. ”Mit halve liv” er inspireret af Furus egen familiehistorie.

Der er fri entré til arrangement, men tilmelding er nødvendig. Det kan ske på biblioteket eller på billetten.dk.

Kontakt os
DEL