Kulturværftet & Toldkammeret

Søren Lampe Quintet i Jazzhus Montmartre 26. marts 2017. Søren Lampe (Vocal / DK)Claus Waidtløw (Tenor Sax / DK)Søren Møller (Piano / DK)Thomas Ovesen (Bass / DK)Morten Lund (Drums / DK) Photo © Torben Christensen @ Copenhagen
Kontakt os

En af de få skandinaviske croonere har sin daglige gang i Helsingør, hvor han også udfolder sit musikalske talent.

Søren Lampe har sat sig for at indfange jazzånden og fremhæve genrens spontanitet og evne til at komme ud over rampen. På den måde har han skrevet sig smukt ind i en meget lang tradition af tilbagelænet jazz. Den 7. september vender Søren Lampe tilbage på Toldkammerets hyggelige scene med hele fem dygtige jazzmusikere.

Med sin store live-erfaring og et fast afsæt i den fortællende jazzkunst søger Lampe at fange historien i hver eneste sang og gribe publikum med sin croonede fortælling.

Lampe har udgivet fire anmelderoste cd´er plus en LP. Den sidstnævnte med titlen Slow & Sentimental (Gateway)blev beskrevet sådan i Berlingske Tidende:

”Der er en målrettethed, en ærlighed og en ukuelighed i hans formidling, som gør ham personlig og overbevisende.”

Og musikbladet Gaffa kvitterede med:

”I flere numre når Søren Lampe op på niveau med den canadiske crooner Michael Bublé. ”http://gaffa.dk/anmeldelse/111955

Søren Lampe har denne aften allieret sig med en håndfuld af landets bedste jazzmusikere, og sammen vil de give en særdeles personlig og nærværende koncert i Toldkammeret.

Søren Lampe: Vokal
Søren Møller: Piano
Per Gade: Guitar
Thomas Ovesen: Kontrabas
Karsten Bagge: Trommer
Peter Fuglsang: Div. blæseinstrumenter

Toldkammeret / Torsdag 7. sep. / Kl. 20.00 / 165 kr. inkl. gebyr / Unummererede siddepladser

Læs mere: http://kuto.dk/kalender/2017/september/soeren-lampe-sekstet

Kontakt os
DEL