fredag, december 15, 2017
Forside 112 nyheder Københavns Politi efterlyser gerningsmand til røverier

Københavns Politi efterlyser gerningsmand til røverier

Kontakt os

Københavns Politi søger en gerningsmand til tre røverier af særlig farlig karakter begået indenfor de sidste fire dage.

Røverierne er begået mod supermarkeder og en kiosk på

  1. Østerbrogade, torsdag den 9. november kl. 22.45, hvor gerningsmanden foreviste en pistol og truede ekspedienten med den.
  2. Nørre Farimagsgade, fredag den 10. november kl. 22.04, hvor gerningsmanden truede med at skyde ekspedienten.
  3. Tuborgvej, søndag den 12. november kl. 20.07, hvor gerningsmanden truede med at skyde ekspedienten.

Kostervalget har i alle tilfælde været cigaretter og kontanter.

Gerningsmanden signaliseres som:

  • Mand, asiatisk af udseende, af vidner beskrevet som ”misbrugstype”, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, sort kort hår, sort sporadisk skægvækst.
    Han talte engelsk ved røverierne, men taler muligvis også dansk.
    Under alle røverierne har han været iført mørke jeans, sort dunjakke af mærket ”Peak Performance” skrevet på venstre bryst samt grå hættetrøje og lyse kondisko.

Politiet ønsker hjælp til at identificere manden og oplysning der kan føre til anholdelse af manden.

Henvendelser i sagen bedes rettet til Københavns Politi på tlf. 114.

Kontakt os
DEL