Fra god idé til god forretning

Den 23. januar inviteres til iværksætterintro på Kulturværftet – hvor du kan få viden om alt det, du skal have styr på for at starte egen virksomhed.

Kontakt os

Tirsdag den 23. januar kl. 15.30 står iværksætterkonsulent Susanne Krogh Petersen klar med en iværksætterintro på Kulturværftet.

Er det første gang, du starter egen virksomhed?

Så giver iværksætterintro dig en all-round intro til alt det, du skal have styr p,å og du kan få rådgivning af eksperter indenfor revision, forretningsudvikling og markedsføring.

Iværksætterintro giver dig et overblik over alt det, du skal have styr på, når du starter virksomhed. Så kommer du nemmere fra god idé til god forretning. Du får en introduktion til alt fra virksomhedsformer, skat og moms til, hvordan du markedsfører dig og får dine første kunder.

På tre timer giver iværksætterkonsulent, revisor og markedsføringsekspert deres bedste tips til, hvordan du opbygger en sund forretning.

Introen kommer rundt om:

  • Hvordan får du et skarpt forretningskoncept?
  • Skat, moms, bogføring og indberetning – hvad skal du have styr på?
  • Hvordan får du dine første kunder?

Målgruppe

Dig, der overvejer at starte en virksomhed eller lige har gjort det og gerne vil have et overblik over, hvad det kræver, og hvad du skal have styr på.

Oplægsholder

Susanne Krogh Petersen, iværksætterkonsulent. Susanne har mange års erfaring som iværksætterrådgiver og underviser, både i den offentlige erhvervsservice og i egen konsulentvirksomhed. Hun har desuden arbejdet med iværksætternes politiske vilkår hos Dansk Industri. Derudover har hun etableret en socialøkonomisk virksomhed.

Tid og Sted

Tirsdag den 23. januar, kl. 15.30 – 18.30.
Kulturværftet
Allegade 2, Helsingør.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Kontakt os
DEL