fredag, oktober 19, 2018
Forside Nyheder fra din kommune Forskning: Innovativ undervisning gør skoledagen mere spændende

Forskning: Innovativ undervisning gør skoledagen mere spændende

Kontakt os

Forskere fra Metropol har i tre år fulgt ”Boost – innovativ skole i Helsingør”. Studiet viser, at innovation i undervisningen gør en positiv forskel

I tre år har forskere fra Professionsskolen Metropol fulgt forløbet ”Boost – innovativ skole i Helsingør” for at se, hvordan innovation i skoledagen kan få eleverne til at deltage mere i undervisningen.

Forskningen er præsenteret i en rapport med erfaringer og anbefalinger til, hvordan innovation kan komme mere på skoleskemaet i alle fag. Rapportens hovedpointe er blandt andet, at eleverne bliver mere motiverede for at lære, når de får lov at udforske rigtige problemstillinger og finde løsninger, som er til nytte for andre. Det kan for eksempel være, når ældre elever designer et matematikspil til de yngre klasser på skolen – eller når eleverne begynder projektugen med at interviewe unge flygtninge for at finde ud af, hvor udfordringerne ligger – og dernæst tænke i løsninger.

 

”Boost – innovativ skole i Helsingør Kommune”

Forskningen har været en del af BOOST-projektet, som er et læringsprojekt, der i 2015-2017 har involveret skoleelever, lærere, pædagoger, byrådet og alle andre, der har noget at gøre med Helsingør Kommunes folkeskoler.

Baggrunden for Boost er, at eleverne i Helsingør Kommune skal blive så dygtige de kan, og de skal trives i en skoledag, som er varieret og motiverende. Projektet har som mål, at eleverne i Helsingør Kommune skal have faglige og innovative kompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede, så de er rustet til fremtidens jobs, teknologier samt lokale og globale udfordringer.

Boost består blandet andet af en årlig udfordring – en uges temaarbejde, for alle klassetrin på alle skoler. Udfordringen er forinden valgt af Byrådet og en række af de bedste løsninger går videre til en battle. De innovative metoder kan derudover bruges i al anden undervisning.

Kompetenceløftet er for alle i Helsingør Kommune, der arbejder direkte eller indirekte med undervisning og skoleelevers læring. Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og skoleledelser i Helsingør får et sammenhængende kompetenceløft, ligesom byrådet, skolebestyrelserne, Center for Dagtilbud og Skoler og de faglige organisationer involveres for at sikre en langsigtet effekt overalt i skoleområdet. Med eleverne har over 6.000 personer involveret.

Boost er støttet af A P Møller Fonden. Projektet udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Index: Design to Improve Life® og Professionshøjskolen Metropol. Der er knyttet ekstern evaluering og denne kvalitative forskning til projektet.

Boost – innovativ skole i Helsingør forsætter i 2018, selvom det treårige projekt formelt er slut. Kommunens skoler forstætter innovation i skoledagene samt Boost-udfpordringen og Boost Battle.

Kontakt os
DEL