Fodboldleg for de allermindste i Snekkersten Idrætsforening

Fodboldafdelingen i Snekkersten Idrætsforening starter et tilbud for de allermindste piger og drenge i alderen 2-4 år. Et særligt motorikhold for børn og deres forældre, der giver de bedste forudsætninger for senere at dyrke boldsport.

Kontakt os

 ”Fodboldafdelingen har fået flere henvendelser fra forældre til de allermindste – og efter at vi har øvet os lidt på opgaven starter vi nu for alvor op med et hold for børn i alderen 2-4 år, hvor vi skal lege fodbold og så småt blive introduceret til fodboldfællesskabet”, fortæller træner og instruktør, Henriette Andersen.Vi leger grundmotoriklege, får pulsen op – både børn og voksne -, styrker motorikken, træner øje fod/hånd koordination og tilvænner børnene til bolden som redskab. Vi laver en masse alders relaterede boldlege, hopper på redskaber og får grinet en masse”.

”Først og fremmest er tanken, at der skal leges med og uden bold, og hvert barn skal ledsages af en forælder eller andet familiemedlem under hver træning, som vil foregå en gang ugentligt, søndag kl. 9.00 – 10.30 indendørs i Snekkersten Idrætscenter. Mød derfor op i tøj der er til at bevæge sig i, og børnene må meget gerne have bare fødder”, fortæller Henriette Andersen. 

 Fodboldleg for de allermindste starter søndag den 4. marts i Snekkersten Idrætscenter, Agnetevej 1, 3070 Snekkersten, og vil du høre mere kan du henvende dig til Henriette Andersen på henriette.andersen@sif-fodbold.dk , hvor du også kan tilmelde dig.

Kontakt os
DEL