CLICK Festival 2018 præsenterer tre nye navne til årets program: Violence (US), Rabit (US) and Søs Gunver Ryberg (DK)

CLICK Festival 2018 præsenterer tre nye navne til årets program:  Violence (USA), Rabit (USA) and Søs Gunver Ryberg (DK)

Kontakt os

Med forrige uges annoncering af Amnesia Scanner (FI/DE), Moor Mother (US) og FAKA (ZA) tager musikprogrammet for alvor form, men der er meget mere på tapetet. CLICK Festival bliver i år præget af nye koncertformater, progressive genrer, eksperimenterende performances og rekordmange egenproduktioner. Vi er nu glade for at kunne præsentere tre topnavne fra den elektroniske musikscene på dette års CLICK Festival: Violence (US), Rabit (US) and Søs Gunver Ryberg (DK).

Søs Gunver Ryberg (DK)
Danske Søs Gunver Ryberg er en elektronisk komponist og lydartist, som i flere år har arbejdet i krydsfeltet mellem lydkunst og techno. Hendes musik er kendetegnet ved udfordre publikums bevidsthed med musikoplevelser fyldt med insisterende rytmer i kombination med digitalt behandlede feltoptagelser, der med forskellige symfoniske former skaber den danske kunstners unikke udtryk. Søs Gunver Ryberg er også kendt som performance- og installationskunstner, komponist til teaterforestillinger og som prisvindende lyddesigner til computerspillet ’Inside’. Hun har med sin kunst været inviteret til flere store byer, og hendes optrædener som musiker er bredt anerkendt for at være en særlig stor og intens oplevelse live.

For anmeldelser, baggrund og mere information om artisten klik her

RABIT (US)

Bag kunstnernavnet Rabit er den Texas-fødte producer Eric Burton. Siden begyndelsen på Rabits karriere i 2012, er han blevet kendt som en af de helt store, når det kommer til moderne club-musik. I kølvandet på sit helt store internationale gennembrud med albummet Communion i 2015 lavede Rabit et album med musikkollektivet NON Worldwides stifter, Chino Amobi, og indledte et samarbejde med sangerinden Björk, hvor han bl.a. var producer på hendes seneste album ’Utopia’. Rabit udgav i november 2017 albummet ’Les Fleurs Du Mal’.

For anmeldelser, baggrund og mere information om artisten klik her

Violence (US)

Den Baltimore-fødte multiinstrumentalist Olin Caprison har siden 2010 optrådt under kunstnernavnet Violence. Navnet Violence skal tages bogstaveligt og er et tema, som går igen i Olin Caprisons lyrik, der bl.a. stiller skarpt på den undertrykkelse, som det amerikanske samfund op igennem historien har været vidne til. Musikalsk spænder Violences komplekse, elektroniske kompositioner over flere genrer. I 2012 kom den første fysiske plade, Reptile/Hand-Me-Downs From Heaven, på gaden udgivet af Steak au Zoo Records og blev efterfulgt af en sommerturné i Europa samme år. Efter i 2016 at være blevet en del af musikkollektivet NON Worldwide kom samme år udgivelsen af albummet A Ruse of Power, og senest i 2017 udgav Violence albummet Human Dust to Fertilize the Impotent Garden.

For anmeldelser, baggrund og mere information om artisten klik her

Flere navne offentliggøres løbende på CLICK Festivals website, Facebook og Instagram.

CLICK Festival finder sted den 19.-20. maj 2018 på Kulturværftet og i Værftshallerne i Helsingør. Earlybird er i salg på www.clickfestival.dk frem til slut februar. Festivalpas kan købes på www.clickfestival.dk

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt os
DEL