Acoplastic flytter hovedsædet til Espergærde

Virksomheden overtager samtidig en række forretningsområder fra Parker Hannifins danske produktionsenhed.

Kontakt os

Den 1. december 2017 overtog Acoplastic NS Parker Hannifins fabriks- og kontorfaciliteter i Espergærde. Overtagelsen medfører,at Acoplastic fremover får hovedsæde på Bjergvangen 2, 3060 Espergærde. Til glæde for Acoplastic kan virksomheden således fremover fortsætte sin drift i Nordsjælland, hvor den danske PTFE-industri er forankret.

Aftalen indebærer samtidig, at Acoplastic overtager en række forretningsområder fra Parker Hannifins danske produktionsenhed. Overtagelsen af de nye forretningsområder er et naturligt led i Acoplastics mål om at fastholde positionen som førende leverandør af kritiske maskindele fremstillet af PFTE- og High Tech-plastmaterialer.

Acoplastic og Parker Hannifin har endvidere indgået et samarbejde baseret på Acoplastics levering af specielle produktenheder til Parker Hannifin-koncernen, hvorved Acoplastic konsoliderer sin rolle på det internationale marked.

Ekspansionen og de nye vækstmuligheder gør det muligt for Acoplastic at udbygge sin ekspertise inden for komplekse fremstillingsprocesser, så Acoplastic fortsat kan levere kundespecifikke løsninger af højeste kvalitet og på konkurrencedygtige vilkår til både danske og udenlandske kunder.

Kontakt os
DEL